Høringssvar - enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og justering af fraflytterbeskatningen m.v.
03-01-2012 12:48:28 af Danmarks Skatteadvokater
Med forslaget foreslås det at indføre en enklere beskatning af minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger. Forslaget indeholder også en justering af fraflytterbeskatningen. Danmarks Skatteadvokater mener, at det er fornuftigt at forenkle beskatningen af udlodninger fra investeringsforeninger. Forslaget tager dog ikke højde for grænseoverskridende master-feeder strukturer. På den baggrund har Danmarks Skatteadvokater foreslået en ændring af lovforslaget.
Skatteministeriet har den 1. december 2011 sendt udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og justering af fraflytterbeskatningen m.v.) i høring med høringsfrist den 2. januar 2012. Udkastet har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for skatteret. Danske Advokater har følgende bemærkninger til udkastet:
Danske Advokater hilser forslaget om en enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og justering af fraflytterbeskatningen m.v. velkomment.
Skatteministeriet giver i lovforslagets almindelige bemærkninger udtryk for et ønske om at sikre samspillet mellem de danske skatteregler og UCITS IVs regler om master-feeder strukturer.
I den sammenhæng bemærkes, at beskatningen af investeringsforeninger også efter høringsforslaget - og i strid med Skatteministeriets udtrykte ønske - vil udgøre en væsentlig hindring for etableringen af master-feeder strukturer, der investerer i aktier.
Afkastet fra et dansk aktiebaseret IMB (for eksemplets skyld antages at IMB'ets aktiver alene består i aktier) vil blive beskattet som aktieindkomst for danske private investorer.
Hvis IMB'et imidlertid ønsker at indgå som feeder-institut i en master-feeder struktur i en situation, hvor master-instituttet ikke opfylder kravene i LL § 16C (almindeligt ved grænseoverskridende strukturer), men hvor master-instituttets aktiver består af præcis den samme aktiebeholdning som feeder-instituttet hidtil har haft, så vil de private danske investorer i feeder-instituttet fremover blive kapitalindkomstbeskattet i stedet for aktieindkomstbeskattet.
Det til trods for, at investeringsaktiverne alene består i aktier, og at der i forhold til investorerne vil blive opgjort en minimumsindkomst i overensstemmelse med LL § 16C (af feeder-instituttet).
Den asymmetriske beskatning skyldes, at det udenlandske master-institut anses for et investeringsselskab, da det ikke opfylder kravene i LL § 16C, og dermed bliver det danske feeder-institut anset for et obligationsbaseret investeringsinstitut med kapitalindkomstbeskatning for private investorer til følge.
For private investorer vil det - selv efter udligningen af marginalskattesatserne - i mange tilfalde være ufordelagtigt at blive kapitalindkomstbeskattet frem for aktieindkomstbeskattet.
Danske Advokater foreslår derfor, at der i aktieavancebeskatningslovens § 21 indføjes en undtagelse, således at der ved vurderingen af om et feeder-institut er aktie- eller obligationsbaseret ses igennem master-instituttet og i stedet ses på aktivsammensætningen i master-instituttet.
Med venlig hilsen
Helle Hübertz Krogsøe
Vicedirektør
Flere nyheder om Skat
EU-Kommisionens forslag til fælles selskabsskattebaseHøringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af skattekontrolloven m.v.
Lovforslag om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v.
Lovforslag om initiativer rettet mod sort arbejde m.v.
Flere nyheder af Danmarks Skatteadvokater
Udkast til ny toldbehandlingsbekendtgørelseEU-Kommisionens forslag til fælles selskabsskattebase
Høring over forordningsforslag om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
Høringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af skattekontrolloven m.v.
Lovforslag om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v.
Temadag om skattemæssige overvejelser i forbindelse med finans- og gældskrisen
Foreløbigt lovprogram
Retssikkerhedskonference på skatteområdet
Lovforslag om initiativer rettet mod sort arbejde m.v.
Lovforslag om indgreb mod demonstrations- og leasingbiler
Lovforslag om hæftelse for registreringsafgift
Kommentar til udkast til domskommentar og styresignal