De fleste skattespørgsmål handler ikke om tal


2004 var et hårdt år for Henning Johnsen. Han blev skilt og solgte sin virksomhed. Året efter flyttede han til England og startede en ny virksomhed.

For at have nogle gode rammer for samværet med børnene har Henning solgt sit gamle sommerhus ved vestkysten og købt et større, nybygget sommerhus i samme område. Her kan han være sammen med børnene i weekender og i alle skoleferier. Henning har stadig sin bolig i England, men han er ved at finde sammen med sin tidligere kone og kommer derfor oftere til Danmark.

Så betyder et nybygget sommerhus og forholdet til eks-konen noget i forhold til SKAT?

I Hennings tilfælde kan både det nye sommerhus og den genfundne kærlighed indgå i vurderingen af, hvor han har "centrum for sine livsinteresser" og derfor have skattemæssige konsekvenser. Det kunne hans skatteadvokat rådgive om, og Henning kunne aflevere korrekt selvangivelse.

Modelfoto. Navnet er ændret, men historien er ægte.